En nørds bekendelser (og Færdig!) 3


Det siges at man kan dele strikkere op i 2 kategorier: processtrikkere og produktstrikkere.
For processtrikkere er det selve arbejdet med pinde og garn der er motivationen til at strikke. Det tekniske aspekt og den nye udfordring er drivkraften, mens anvendelighed er af sekundær interesse.
For produktstrikkere er det ikke selve processen der er den centrale, men snarere det endelige produkt, og det er vigtigt at det strikkede har en nytteværdi. Dermed ikke sagt at produktstrikkeren ikke nyder at strikke, men h*n har ikke i samme grad brug for udfordringer for at holde gejsten oppe.
Og jeg har indtil nu afvist denne teori som en overforsimplet banalitet der ikke giver plads til de mange facetter som strikningens kunst består af, men nu må jeg vist se i øjnene at jeg er en processtrikker – og tilmed en strikkenørdet én.
Hvorfor? Fordi jeg nu har strikket endnu en ting til at komme om halsen, selvom jeg jo absolut ikke mangler halsvarmene accesories, og fordi jeg får usandsynlig meget fornøjelse ud af mit strikkegrej. Jeg giver jer hermed:

Min Ode til Opspændingswirer
(som jeg har besluttet at kalde “Blocking/Dressing Wires” fra nu af)

Opskrift: Bitterroot fra Knitty (winter 2009), shawlette version
Garn: Silkbloom af BC Garn

På Ravelry: Signest’s Bitterroot

3 thoughts on “En nørds bekendelser (og Færdig!)

  • lykkefanten

    Jeg må vist også bekende mig som processstrikker, selvom det er bedst hvis tingene finder en niche at være brugbare i bagefter… (det klares ofte ved at give tingene væk til andre der kunne have brug).
    Det er et meget smukt sjal/tørklæde. Er helt vild med farven, og elsker også mine blocking wires! Intet som nyt værktøj!
    Kh Karen S

  • Anja

    Jeg er KLART produktstrikker! Det har jeg faktisk ikke spekuleret over før, men det er jeg. Jeg får mit sus af at bruge de færdige sager. Selvom jeg naturligvis også synes, at det er hyggeligt at sidde og strikke..

    Og det er dælme et flot tørklædesjal 🙂

  • Signe

    Tak for det 🙂

    Det er jo stadig helt klart en balance. Selvom jeg i udpræget grad er processtrikker, så synes jeg først det rigtigt går op i en højere enhed netop når det strikkede har fundet en niche eller anvendelse.
    Strik lever kun rigtigt når det er i anvendelse.

Comments are closed.