Strikkeolympiade 1


Det er usandsynlig nørdet, men også ganske fantastisk, at der sideløbende med vinterolympiaden afvikles en anden og for mig langt mere interessant olympiade. Faktisk er der hele 2: The Knitting Olympics og Ravelympics, men de går i essensen ud på det samme.
Mens den olympiske flamme blev tændt i Vancouver slog strikkere verden over masker op til deres olympiske strikkeprojekt, og tanken er at deltagerne ligesom til sportolympiaden tilstræber at yde deres ypperste og presse sig selv til deres yderste. Målet er at strikkeprojektet skal være afsluttet når den olympiske flamme slukkes igen. Jep, nørdet.

Jeg overvejede længe at deltage, men valgte til sidst at lade være af to grunde.
Den første var, at jeg ikke nyder konkurrence og hele den tænkemåde der følger med. Den anden er, at jeg ikke lige havde noget projekt i mine planer som passede godt ind i tidsrammen. Og så er der alt sådan noget med 2 små børn og den pulveriserende hverdag…
Alligevel kunne jeg, da dagen oprandt mærke, at jeg virkelig havde lyst til at deltage, og ved nærmere eftertanke er det gået op for mig at jeg har anskuet det helt forkert.

Jeg synes der er noget helt særligt ved, at et globalt fællesskab (eller hvad man på dansk ellers kunne kalde community?) samles over noget så vidunderligt nørdet. Og selvom det teoretisk er muligt at konkurrere med hinanden om hvem der bliver først færdig i en kategori (jep, der er kategorier), så handler det meget mere om at udfordre sig selv. Der er ingen ydre kriterier for strikkeprojekternes art, kvalitet eller størrelse, blot en grundidé om at man sætter sit mål med de olympiske idealer for øje.

Jeg elsker at udfordre mig selv og mine strikkeevner, og jeg elsker at være en del af den globale strikkecommunity, og jeg ville ønske at jeg havde indset alt dette lidt tidligere. Som det ser ud nu har jeg dog stadig ikke et projekt der kvalificerer mig til strikkeolympiaden, så istedet har jeg sat mig selv det lille personlige mål, at “Den Uden Knapper…” skal være færdig når flammen slukket i Vancouver. Og jeg strikker og strikker (mens jeg følger med i andres bedrifter på Ravelry)
Og så er det stensikkert at ved næste olympiade kan i finde mig siddende foran fjernsynet med pinde og garn klar og blikket stift rettet mod den olympiske fakkel.


One thought on “Strikkeolympiade

Comments are closed.