2 hurtige sommerhatte


– og 3 dårlige iPhone billeder af dem…

Sommeren er fyldt med det skønneste solskinsvejr, og derfor er solhatte et relativt hyppigt samtaleemne herhjemme. Og vi er ikke ret tit enige om nødvendigheden af hovedbeklædning under middagssolen, og måske har det noget at gøre med udvalget.
Men så fandt min Aksel ud af, at jeg skulle sy ham en hat, og jeg greb straks den geniale ide. Han ville have en solhat med racerbiler, men sådan noget stof havde den lokale Stof2000 desværre ikke. Til gengæld havde de noget pingvinstof som min Nova faldt pladask for.
For at finde det helt rigtige måtte moren lede Etsy tyndt og komme med mange forslag, og i sidste ende endte vi med robotstof i stedet for racerbiler. Til gengæld er stoffet fedt.

Novas har er syet efter et Stof of Stil mønster, og er vendbar med pingvinerne fra Stof2000 på den ene side og lilla lagenlærred på den anden.

Aksels hat er syet efter dette gratis onlinemønster fra Simplicity og er også vendbar med Alexander Henrys Ready, Set, Robot-stof på den ene side og turkis hør fra Stof2000 på den anden.
Og jeg købte en god mængde af robotstoffet, så Aksel har bestilt en robotskjorte også…