Pang! 6


Jeg er godtnok stille, men det er kun fordi jeg lægger i kakkelovnen til alt muligt sjovt. Bare vent og se.

Lige idag har jeg endelig taget skridtet fuldt ud og har oprettet en shop på Amio (den danske, nystartede udgave af vidunderlige Etsy), fordi jeg har længe savnet at man i Danmark kunne få lige så mange forskellige, lækre strikkeaccesories som dem jeg har set via Etsy og på Ravelry.

For mig er strikketid tid til selvforkælelse og derfor gør jeg en del ud af at have lækre materialer og lækkert værktøj at arbejde med. Det skal være funktionelt, og det skal være smukt at se på og lækkert at røre ved.

Så har jeg altså besluttet mig for, at forsøge at skabe lidt af det jeg selv savner, for det kunne jo være jeg ikke var den eneste. Pang! på Amio:

Jeg har masser af fede ideer og planer om andre smukke maskemarkører, og også om rækkemarkører/hæklemarkører og andet, men lad os nu først se om jeg er på rette spor her…

Det er spændende.


6 thoughts on “Pang!

  • Lou

    Signe, de er SÅ fine, de maskemarkører! Er i gang med Clapotis og har brug for 18… må hellere nøjes med mine improviserede af garn, ellers bliver jeg ruineret. 😉 Men dine er dælme fine! (Dog er jeg forvirret over, at der i teksten på Amio står, at det er 4 markører, når der på billederne er 5..?)

  • Signe

    Tak skal i have!

    Og godt spottet med antallet Louise. Tak!
    Lige nu undersøger jeg om ken lave sådan nogle helt små, fine markører til “lace” og f.eks. Clapotis, som er enklere, men også billigere, så man kan købe nok til et større projekt uden at lave kæmpe minus på bankkontoen 😉

  • elifantom

    Hvor er de smukke! Hvordan laver du dem? Det ser meget prof ud. Det kan jeg godt lide, jeg er ikke så meget til de der overpyntede maskemarkører (omend jeg lige nu blot bruger garn-rester 😉

Comments are closed.