En Pang! giveaway 39


Jeg nyder at følge med i nogle af de mange spændende og smukke kreablogs der efterhånden findes, og elsker når der er giveaways (eller konkurrencer, om man vil). Det er så hyggeligt at sidde og drømme om hvis man vandt.
Forleden gik det op for mig, at nu hvor jeg har startet en lille butik med strikkeaccesories på Amio, har jeg rent faktisk selv noget jeg ville være stolt over og glad for at give væk, og derfor har jeg besluttet at afholde min egen lille giveaway.

Præmien er et sæt deluxe maskemarkører fra Pang! på Amio.

Reglerne er som følger:

  • Du deltager med 1 lod, hvis du efterlader en kommentar til dette indlæg.
  • Du deltager med et lod nr. 2, hvis tilmelder dig som fast læser af min blog, eller allerede er det (og fortæller mig om det i kommentarerne).
  • Du deltager med et 3. lod hvis du fortæller om min giveaway på din egen blog.

Festen slutter den d. 26. november, hvor jeg trækker lod blandt alle der leger med.

Det her er spændende og sjovt, men jeg må indrømme, at jeg ikke overhovedet ved hvad jeg skal forvente eller håbe på.
Alligevel har jeg, fordi jeg er optimist og vældigt god til at shoppe, købt ind til en ekstra hemmelig gave, som jeg smider med i puljen, hvis der nu skulle blive mange at trække lod imellem.


39 thoughts on “En Pang! giveaway

Comments are closed.