Wherever, Whenever 5


Jeg får ofte et blik, som tror folk jeg overdriver (og er en smule fra forstanden), når jeg fortæller at jeg altid har mit strikketøj med mig. Disse folk er naturligvis oftest ikke-strikkere.

Men det er ikke en overdrivelse, og det er heller ikke spor sært. Det synes jeg ihvertfald ikke.
Man kan strikke næsten hvor som helst, og det gør jeg. Jeg strikker næsten hvor som helst. Idag strikkede jeg på stranden, og det var bare helt perfekt.

Og så var det ovenikøbet et meget passende lokalt strikketøj – Rasmillas Yndlingsgarn i Amager Strandpark. Og et nyt designprojekt.

People often look at me like they think I’m exagerating (and a tiny bit nuts), when I tell them that I always have a knitting project with me. These people are obviously mostly non-knitters.

But It is not an exageration, and it’s not that odd either. At least I don’t think so. You can knit almost anywhere, and I do. I knit almost anywhere. Today I knit at the beach, and it was just perfect.

To boot, it was very appropriately a local knit – Rasmilla’s Yndlingsgarn at Amager Strandpark. And a new design project. 


5 thoughts on “Wherever, Whenever

  • Camilla Ramsgaard

    jeg havde engang.. dengang jeg var 16-20 år en kærste der syntes det var så pinligt at jeg til venne film aftener hæv strikketøjet frem…

    nå men jeg har faktisk også ofte strikketøjet med i byen.

  • Kat

    Altsaa jeg strikker da i biografen om eftermiddagen naar der ikke er nogle mennesker. Jeg har ogsaa madpakke med. Og strikkepinde med lys i. Saa nej, du er ikke maerkelig. Fint foto, det ligner din fod stikker ud fra et meget maerkeligt ben, som i virkeligheden er din finger:)

Comments are closed.