Fabruar-hed


Jeg skulle nok have været en bjørn eller et pindsvin. Jeg kan rigtig godt lide vinteren, også selvom energiniveauet er lavt og jeg går lidt i hi. Uden vinteren ville vi ikke få det fuldstændig fantastiske forår, hvor hele verden pludselig er ved at briste af saftig, grøn livskraft. Så jeg prøver at tolerere februar, så godt jeg kan, men det er næsten altid helt i det stille jeg gør det.

Der sker stadig alt muligt. Jeg arbejder stødt på min bog, og det bliver rigtig godt. Jeg glæder mig. Jeg har andre super fede arbejdsopgaver, der fylder mit arbejdsliv med glæde (og arbejde). Jeg glemmer bare at fortælle om det. Også selvom det er en af mine ynglingsdele, det med at vise og fortælle. Aj, jeg glemmer ikke. Jeg sylter det, og venter på at energien kommer tilbage – sammen med lyset.

AnnonceFano

Hvorom alting er, så kom det pludselig over mig, og jeg kæmpede mig ud af den store bløde lænestol, lagde strikketøjet til side og åbnede denne side. Bare lige for at sige: Hej!

Og vise den annonce jeg har lavet til året program for Fanø strikkefestival. Jeg skal ikke undervise eller noget, men jeg vil være der og min bog vil være der – til den tid sprit-nyudgivet, og modellerne fra bogen vil være der.

Jeg glæder mig helt vildt. Og jeg har en hel bunke modeller at fortælle jeg om og vise jer inden da. Her på bloggen. Jeg vil ikke love noget om hvornår, fordi… februar, men det kommer 🙂