En god og en dårlig nyhed


Det er længe siden, at jeg har taget mig tiden til at pleje og opdatere min hjemmeside. Årsagen er kort og godt, at jeg er blevet skilt.

Uanset omstændigheder og hvor godt man er i stand til at håndtere dem, så er skilsmisse en livskrise. Det er tidkrævende at få styr på alting – både rent praktisk og selvfølgelig også det følelsesmæssige – især når der er børn involveret. I al beskedenhed vil jeg sige, at jeg faktisk er ret god til at blive skilt – hvilket jeg ikke havde regnet med. Og jeg er okay og har det godt (og det har mine unger også), men jeg har brugt enormemængder tid på at få en ny hverdag på plads, og alt det “administrative” og på at sætte min nye kurs.

Den lille, gode nyhed er, at jeg har valgt at tage mit egen, oprindelige navn tilbage. Jeg synes det er rigtig dejligt at jeg nu igen hedder Signe Strømgaard, men det fører en masse arbejde med sig. Alle de af mine opskrifter, som jeg kan “få fat” i skal have skiftet S. Simonsen ud med Strømgaard. Mit designer-profil på Ravelry har jeg allerede ændret, og det samme gælder hos Filcolana. Og så kan jeg jo, nu jeg er igang også lige så godt pleje og opdatere min hjemmeside – og f.eks. tilføje alle de (nogenlunde) nye design jeg har lavet til Filcolana. Og dele ud af de gode nyheder livet også er fyldt af for tiden.

Igår udkom der for eksempel 2 blade med et af mine design i – det nye nummer af Maries Ideer:

MariesIdeer

Et af de nye Filcolana-design der hedder Muscovado i Hendes Verden-strikkehæftet:

Muscovado_HendesVerden