Hvor jeg blev af…


Dette år har været vildt. Vildt fantastisk på rigtigt mange måder, men også vildt udfordrende.

De sidste par måneder eller mere har jeg trådt næsten helt tilbage fra de sociale medier og desvære også lidt fra min indbakke. Ikke videre optimalt, men… sådan gik det. Det skyldes flere årsager, og det er slet ikke dem alle der er af det dårlige, men de har tilsammen betydet at jeg til tider har følt mig temmeligt overvældet. Og jeg synes simpelthen det sidste halve år er gået afsindig stærkt.

signest_hands

I starten af efteråret (tror jeg det må have været), fik jeg nogle ledsmerter. I starten var det kun om morgenen og det føltes mest som om jeg havde sovet forkert på mine arme, eller noget. Smerterne spredte sig dog dag for dag og tog til, og det samme gjorde en ubehagelig stivhed i leddene. Til sidst var det ikke andet at gøre end at se omfanget af problemet i øjnene og søge læge. Jeg havde ellers virkelig gjort mig umage for at undgå det med at se det i øjnene, fordi det ville have helt enorme konsekvenser, hvis det her led-noget var noget kronisk (sagde ikke g-ordet ((gigt)) højt). Jeg ved snart ikke hvilken del af mit liv der ikke er direkte eller indirekte viklet ind (haha) i strik..

Egentlig gik alvoren og omfanget først helt op for mig da jeg sad og beskrev mine symptomer for lægen. Jeg var reelt set temmelig begrænset og jeg havde også temmelig ondt. Det var derfor en stor lettelse for mig, at lægen tog mig meget alvorligt med det samme og straks satte gang i en udredning.

For at gøre en lang historie lidt kortere, springer jeg lige frem til idag. Jeg er nu henvist til en reumatologisk afdeling, hvis opgave det er undersøge mig på alle leder og kanter og med alverdens smarte maskiner. De siger jeg med meget stor sandsynlighed ikke har en kronisk gigtform som f.eks. leddegigt (gys). Jeg har nok snarere fået en midlertidig form, der hedder reaktiv artritis (gigt). Reaktiv artritis er kroppens reaktion på en infektion og den går i sig selv igen efter et sted mellem 3 mdr og 2 år. De er stadig ikke helt sikre på at det ikke er leddegigt eller noget andet i den genre, for det er det ikke helt let at blive, men de tester flittigt løs for at finde ud af så meget som muligt. I mellemtiden har jeg fået en skud binyrebarkhormon, som nærmest øjeblikkeligt reducerede smerterne til et mildt ubehag.

Med andre ord, så er krisen afblæst indtil videre. Heldigvis, for jeg skal gerne indrømme at jeg var sendt ganske grundigt til tælling for en stund.block_printing01

I skrivende stund ser jeg frem til at sætte punktum for 2015 og tage hul på et helt nyt og uprøvet år. Jeg er ikke i tvivl om at det vil bringe udfordringer, men jeg stemmer for at det skal blive nogle andre og også gerne nogle lidt sjovere end lige den med gigten.block_printing02

I mellemtiden vil jeg bruge et par fredelige timer til at nyde min genvundne fingerfærdighed og prøve mit smukke nye trykke-kit fra Fred Aldous af. Jeg tror jeg skal lave nogle nytårskort… og imorgen skal jeg have mig et godt stort glas af noget med bobler i.

Rigtig godt nytår, derude.

block_printing03 Og hvis du mangler at høre fra mig på den ene eller anden led, så smid mig en lille påmindelse 🙂